BurgerBurgerCloseClose
ShoppingcartShoppingcartIndkøbskurv

nknknkn

Absalon blev født o. 1128 i Fjenneslev som søn af Fru Inge og Asser Rig. Her voksede han op med sin storebror Esbern Snare, sin lillesøster Ingegerd og fostbroderen Valdemar, hvis far Knud Lavard var blevet myrdet i Haraldsted i 1131. Valdemar den Store vandt kampen om kongemagten i 1157, og året efter blev Absalon, der var uddannet i Paris, valgt som biskop over Roskilde Stift. I 1177 blev Absalon valgt som ærkebiskop i Lund og paven tillod Absalon, at han kunne styre Roskilde Stift samtidigt, indtil han i 1192 overlod Roskilde til sin nevø Peder Sunesen.

Absalon omdannede i 1162 benediktinerklosteret i Sorø til et cistercienserkloster og opførte sin borg i København i 1167.

Absalon kom i julen 1200 til Sorø og nåede inden sin dødsdag d. 21.marts 1201 at gøre testamente over sit gods og ejendele. Han blev begravet foran højalteret i koret. I dag ligger han lidt stedmoderligt begravet bag det nuværende alter, der efter Reformationen i forbindelse med nedlæggelsen af sidealtrene i kirken, blev rykket frem i koret.

Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok