Generel information

I katolsk tid og i de første godt 90 år efter reformationen havde kirken et gotisk orgel, hvis placering man ikke kender. Det blev i 1627/28 ombygget af Johan Lorentz, Chr. IV´s orgelbygger, flyttet til sin nuværende plads og med anvendelse af bl.a. den gamle facaderamme omdannet til et barokorgel.
I 1770´erne ændrede Jacob Kretzmer instrument, teknik og facade så voldsomt, at man i mange år anså sorøorglet for et rokokoorgel fra denne tid. Først med undersøgelsen af hovedorglet i 1940 blev det klart, at instrumentet var langt ældre. Marcussen & Søn skabtei tråd med orgelbevægelsens idealernutidens orgel med barokorglet som forbillede, og arkitekten Kaare Klint genskabte barokfacaden, som stod færdig i 1944.

Uddybende information

Gotik og barok

Forståelsen af Sorøorglets historie tager sit udgangspunkt i den undersøgelse af hovedorglet, som Poul-Gerhard Andersen fra firmaet Marcussen & Søn foretog i 1940. Efter datidens opfattelse drejede det sig om et rokokoorgel fra 1770´erne, men undersøgelsen viste, at hovedorglets ramme måtte være fra katolsk tid med senere ændringer og tilføjelser, der heldigvis var udført, så man let kunne erkende forskellen på det gamle og tilføjelserne.

Den ældste del af rammen stammede fra det gamle orgel, som er omtalt i regnskaberne, hvor det hedder, at i 1627/28 ”fornyedes Værket ganske af Johan Lorentz, Orgelbygger i København, medens Hendrik Snedker af Pedersborg afbrød det gamle Træværk og forfærdigede det igen af nyt”. Men nu viste det sig altså, at der var tale om genbrug af væsentlige dele af træværket fra det ældre orgel, idet man f.eks. så sporene efter de hængsler, der i katolsk tid havde holdt de to vinger, som skulle lukkes foran orglet i fastetiden.

I denne oprindelige ramme byggede Johan Lorentz sit barokorgel - hovedorgel og rygpositiv - da instrumentet i 1627/28 blev flyttet til kirkens vestende. Størstedelen af den ”gammeldags”, gotiske facadeudsmykning blev udskiftet, og træskærer Peter Jürgensen fra Næstved leverede bl.a. ”4 Kronementer, tvende Løver, som holder Kongens Vaaben” til toppen af hovedorglet og ”tvende Basunblæsere samt 32 Stykker for Piberne” til rygpositivet, det lille orgel bag organisten. Der nævnes ingen ”Stykker for Piberne” på hovedorglet, så man må gå ud fra, at de gotiske firpas, som stadig dækkede pibespidserne i 1940, er blevet genbrugt her.

Orgelet skulle vedligeholdes, og det vides, at Peter Carstens i 1655 og Mathias Pedersen fra Nakskov i 1664 arbejdede på instrumentet. En af disse restaureringer gav anledning til at male Fr III` s navnetræk på kartouchen på rygpositivet, men iøvrigt satte de sig ingen spor i facadens arkitektoniske udtryk.

Rokoko

Ganske anderledes gik det, da Johan Jacob Kretzmer efter kontrakt af 1770 tog fat. Han førte underde-len ud i fuld bredde og udbyggede de to store sidefelter til tårne, hvad der førte til de ændringer og tilføjel-ser til rammen, som P.G.Andersen kunne se i 1940. Udvidelsen krævede ombygning af orgelets teknik, og Kretzmer tilføjede tillægsvindlader, en løsning som fagfolk i dag betegner som klamphuggeri.

Hovedfacaden fik nye kronementer og store pibeinddækninger, og tårnene og rygpositivet blev udstyret med vinger med udskårne instrumenter på et spånfletværk. Heldigvis kasserede man ikke de gamle dekorationer. Mange blev samlet på rygpositivet, der kom til at virke noget overlæsset, og de små gotiske dekorationer foran pibespidserne valgte man at bevare og supplere med nogle dårligt skårne efterligninger til de to nye tårne.

Der var stadige problemer med orglet gennem 1770`erne. Det lykkedes aldrig for Kretzmer at få projektet gjort helt færdigt, så en anden orgelbygger måtte indblandes, og den endelige dom lød på, at nu virkede det så godt, som det kunne på de givne betingelser.

I 1846 stod Gregersen for en større gennemgang af orglet. Rygpositivet blev gjort stumt og piberne udskiftet med dekorative træpiber, orgelet fik sit brystværk foran organisten mellem hovedorglets pibespidser og vindladen, men ellers ændrede hverken hans eller senere Starups arbejde med instrumentet i 1907 udseendet.

Nutiden

Nutidens orgel er skabt Marcussen og Søn og opstillet i 1940 - 1942. Rygpositivet fik stemme på ny, og efter Poul-Gerhard Andersens undersøgelse af det gamle orgel, enedes alle i 1941 ved arkitekten Kaare Klints mellemkomst om at genskabe facaden, som man må formode, den så ud i 1628.

Kretzmers ændringer og tilføjelser blev fjernet, og da de eksisterende dekorative elementer var bragt tilbage på deres gamle plads, manglede man ”Kongens Våben” til midtertårnet og dekorationer til hovedfacadens pibefelter. Billedskærer Erik Pedersen, Birkede, skar et nyt våbenskjold efter aftryk af en Chr IV-mønt fra Mønt- og Medaljesamlingen, men større arkitektoniske og kunstneriske udfordringer gav dekorationerne til hovedfacadens pibefelter, hvor intet originalt var bevaret. Erik Pedersen valgte at tage udgangspunkt i rygpositivets dekorationer med bladslyng og figurer, der er skåret i bruskbarok med et forfinende indslag af gotik – formodentlig overtaget fra hovedfacadens oprindelige skæringer. Og under hensyntagen til de trekanter, pibernes forskellige højder efterlod i åbningerne, skabte han indfatninger – ikke som kopier, men som selvstændige enheder.

Ved facadens endelige staffering blev FR III`s navnetræk på kartouchen udskiftet med Chr IV´s som en understregning af hele ideen bag renoveringen – at føre orglet tilbage til 1628.

Senest har P.G. Andersen stået for en teknisk renovering i 1972, og i 2000 blev hele registratursystemet udskiftet af P.G. Andersen & Bruhn. I 2014 blev der ydermere tilføjet et setzeranlæg, som elektronisk kan udføre en række forprogrammerede klangskift på orglet.

Rygpositivet

Poul-Gerhard Andersens undersøgelse i 1940 gik overraskende nok let hen over rygpositivet. Det blev blot beskrevet som et formfuldendt arbejde af Johan Lorentz, der - bortset fra, at det var blevet gjort stumt i 1847 - stod urørt siden 1628.

Som noget nyt har orgelbygger og organist Henrik Fibiger Nørfelt efter at have undersøgt rygpositivet så grundigt, som det nu kan lade sig gøre med et intakt instrument, i en artikel i ”Orglet 2/2014” sandsyn-liggjort, at rygpositivet ikke er nybygget i 1628, men at det ligesom hovedorgelet rummer dele fra det gotiske orgel, idet facaden i fint forarbejdet egetræ skiller sig ud fra resten, der synes fremstillet af hvad man nu havde for hånden: en rektangulær egetræsdør og nogle brædder af fyrretræ. ”Konstruktionen har på ingen måde træk og kvaliteter, som kan iagttages i Lorentz` orgelhuse i Sct. Mariæ Kirke og Nakskov Kirke”, skriver Nørfelt.

Instrumentet

Orglet har 3 manualer og 37 stemmer

Disposition:

Omfang: C-g3, C-f1.
Normalkopler. Svelle og tremulant for BV. 2 frikombinationer (heraf kan 1 anvendes adderende i hvert værk), 1 fri ped.kombination (adderende). Tutti. 4 x 2.000 setzerkombinationer (Jens Langvad). Mekanisk traktur; el. registratur; sløjfevindlader.

Hovedværk:
Gedaktpommer 16'
Principal 8'
Spidsfløjte 8' (C-H fælles m. Ged. 8')
Gedakt 8'
Oktav 4'
Rørfløjte 4'
Quint 2 2/3'
Octav 2'
Mixtur V
Trompet 8'

Rygpositiv:
Rørgedakt 8'
Quintatøn 8' (C-E fælles m. Rørged. 8')
Principal 4'
Gedaktfløjte 4'
Gemshorn 2'
Sesquialtera II
Scharf III
Dulcian 16'
Krumhorn 8'

Brystværk:
Trægedakt 8'
Nathorn 4'
Spidsgedakt 4'
Gedaktfløjte 2'
Nasat 1 1/3'
Cymbel II
Vox humana 8'

Pedal:
Principal 16' (C-F 8' + 5 1/3')
Subbas 16'
Quint 10 2/3'
Oktav 8'
Gedakt 8'
Oktav 4'
Nathorn 4'
Blokfløjte 2'
Mixtur IV
Fagot 16'
Trompet 8'

Organister:
Christoffer Schuler 1627
Jørgen Schuldt (vikar?) 1629 – 1630 ?
Johan (Johannes Conradus) 10.11.1630 – 1.11.1654
Nicolaus Raben (Raufn) 1654 ? – op mod 1700
Henrik Bodtzen 1709, 1710 -
Johan Philip Rhode 1713, 1716 -
Hans Heinrich Schmell (d. 1759) 1737-,
Johann Friederich Schübeler (f. o. 1721 d. 1798) 1752-1791,
Johann Jacob. Kretzmer (f. o. 1740 d. 1820) 1791-1820,
Friederich Wolf Carl Pedersen (f. 1778 d. 1854) 1822-1854,
Julius Theodor Borup (f. 1814 d. 1904) konst. 1854 – 1856, 1856 -1857,
Peter Arnold Heise (f. 1830 d. 1879) 1857-1864,
Erik Anthon Valdemar Siboni (f. 1828 d. 1892) 1864-1883,
Carl Emil Valdemar Jæhnigen (f. 1844 d. 1910) konst. 1883 – 1884, 1884 -1910,
Valdemar Tscherning (f. 1868 d. 1928) konst. 1910 – 1911, 1911 -1928,
Jacob Immanuel Andrup (f. 1889 d. 1942) 1928-1942,
Henrik Adam Hauch Schiøtz (f. 1916 d. 2001) 1943-1957,
Finn Reiff (f. 1933 d. 1974) 1957-1964,
Knud Peder Thomas Vad (f. 1936) 1964-2006.
Merethe Lammert Køhl Hansen (f. 1977) 2006 -

Kilder: Sorøbogen I, soranske kirkebøger, F.L. la Cour: Sorø Akademis Funktionærer 1747 – 1947, Soranerbiografier.