BurgerBurgerCloseClose
ShoppingcartShoppingcartIndkøbskurv

Absalon blev stedt til hvile i fuldt ærkebispeligt skrud i en blykiste, hvor der var beregnet plads til den biskoppelige mitra, og denne kiste nedsattes i en muret grav i kirkens krypt under det sted, hvor hans ligsten er anbragt. og her fik han lov til at hvile i fred til reformationen. Men i 1537 lod Christian III graven åbne, blandt andet i nærværelse af den nye protestantiske biskop af Roskilde Peter Palladius og abbed Henrik Tornekrans. Mellem Absalons hænder lå hans sølvbæger og gyldne bispering med en stor safir. De blev taget op, og kongen satte ringen på biskop Palladius’ finger, men han lagde den i bægeret, og begge dele kom tilbage i graven. Over denne lå en træplade, formodentlig med Absalons billede. Den blev erstattet med den nuværende stenplade med den imponerende fremstilling af ærkebispen. Han lå nu igen uforstyrret i sin grav indtil 1827. Så ønskede Frederik VI, at graven på ny skulle åbnes. Dette havde en ganske ejendommelig grund. På det såkaldte kongelige kunstkammer fandtes et kranium, som påstodes at være Absalons. Da Frederik VI fandt det ganske upassende, at en så stor mands hovedskal skulle være museumsgenstand, ønskede han graven åbnet, for at det kunne konstateres, om liget var forsynet med hoved, og museumskraniet følgelig et falskneri. Så trængte man da på ny ned til graven, og det skete med stor højtidelighed i kongens nærværelse. Denne gang blev ring og sølvbæger ikke efterladt i kisten, men begge dele blev sammen med levningerne af bispestaven og det biskoppelige skrud, en lok af Absalons hår og blypladen med hans navn og titler taget op og anbragt i et skab i korets nordmur. Graven blev lukket igen, og herefter regnede man ikke med, at det blev nødvendigt at genåbne mere. Når det alligevel skete igen i efteråret 1947, skyldtes dette nærmest et tilfælde. Daværende kirketilsyn ønskede, at Absalons gravsten skulle hæves så meget over gulvet, at folk ikke kunne træde på den, og den grimme rebindhegning, der var anbragt omkring den, kunne fjernes. Under optagning af stenen opdagede man, at altertavlens træfundament var pilråddent og måtte fornys. Derfor blev det nødvendigt at grave helt ned til Absalons kiste, og man mente da, at man lige så godt på ny kunne undersøge denne med det samme. Undersøgelsen af Absalons skelet, som bortset fra kraniet og halshvirvlerne var nogenlunde velbevaret, viste, at han havde været en kraftig mand med veludviklet benmuskulatur, og ca. 179 cm høj. Gravgods var der jo intet af, da de sidste rester som omtalt var blevet faget op 1827. Den stærkt medtagne blykiste blev repareret og graven lukket for næppe nogensinde mere at blive åbnet.

Blypladen

Ved åbningen af graven i 1827 tog man bl.a. den blyplade ud, som var lagt på Absalons bryst. Genstandene har siden 1976 været udstillet i Absalon-museet under Munketrappen i søndre korsarm. I 2012 viste en gennemgang af genstandene, at især blypladen var plaget af fremskreden korrosion. En del af teksten var forsvundet. Pladen lå i godkendt montre, men alligevel var pladen påvirket af forskellige forhold som f.eks. fugt. Derfor blev pladen i første omgang uddeponeret på Nationalmuseet, Bevaring og Naturvidenskab. En fondsbestyrelse henvendte sig til Stiftelsen Sorø Akademi og tilbød at bekoste en egnet montre. Stiftelsen kunne således stå for en ny montre og fandt også midler til konserveringen. Nationalmuseet, Bevaring og Naturvidenskab, foretog både konservering og rådgivning om specifikationer til montren. Pladen kom retur til kirken i sommeren 2014.

Teksten (som er på latin) på blypladen lyder:

”Her ligger Absalon Ærkebisp, Assers Søn, en god og from mand, som grundlagde dette kloster og berigede det med (meget) gods, han indehavde (Bispestolen) i Roskilde i … år, Ærkebispestolen (i Lund) i … år, han (døde) Sct. (Benedi)kts dag i det Herrens år 120(1).”

Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok