BurgerBurgerCloseClose
ShoppingcartShoppingcartIndkøbskurv

Genfunden indgang

Genfunden indgang

Under restaureringen er kirkens adgangsveje blevet ændret radikalt. Klosterkirken havde oprindeligt, som de fleste cistercienserkirker, flere indgange, nogle eksklusivt for munkene, direkte fra klostret, og en anden for kirkegængerne. Munkene havde brug for let adgang til kirken døgnet rundt. I 1770 blev kirken ombygget markant, og indgangen blev anbragt i midtskibets vestgavl, så byens borgere trådte direkte ind i kirkerummet.

Nu er den middelalderlige indgang i vestgavlen genåbnet og indgangen fra 1770 muret til igen, hvilket har givet mulighed for at tilføre kirken nogle ekstra rum, som det er svært at undvære i en kirke i dag, nemlig handicaptoilet, brude/dåbsværelse og et opbevaringsrum. Foran den nye indgang strækker sig en smal brolagt allé, som forbinder akademibygningen og byen.

Under omlægningen af kirkens hovedindgang er der i facaden tegnet en ny indfatning omkring den genåbnede vestportal. To romanske vinduer i midtskibsgavlen har fået deres tidligere længde markeret med hver sin niche. I søndre sideskib er genåbnet to yderligere romanske indgangsdøre, som i middelalderen vendte mod klosterets fratergård. De blev begge tilmuret i 1800-tallets første del, men kan nu tages i anvendelse, når kirken er fyldt.

Genetablering af den oprindelige hovedindgang

Ved at genetablere den oprindelig indgang har Sorø Klosterkirke fået en indgang, der er placeret lige præcis der, hvor den oprindelige indgang for de lokale borgere har været siden middelalderen. Dermed har man genskabt oplevelsen af at gå ind ad en dør – og dreje om hjørnet – før man ser kirkerummet i al dets pragt.

I fremtiden vil man gå ind gennem Nordre Sideskib, og det første, der møder én, er et nyt vindfang i glas, der giver et langt flot kig op gennem Nordre Sideskib til Holbergs grav. Det nye vindfang er tilmed lyst og venligt i modsætning til den gamle forhal, der mørkt og skummelt var gemt under orglets balkon, også kaldet pulpituret.

Når man hugger ud i gammelt, ombygget murværk, så dukker der – hvis man er heldig – skatte op inde i murværket. På den måde fandt arkitekterne ikke kun det oprindelige dørhul fra ca. år 1200, men også nogle fine dekorationer. Endvidere fandt man middelalderlige grønne, glaserede mursten og blanke, glaserede fliser med fin ornamentik. Det var genbrugt som murstensfyld, da indgangsdøren blev muret til i 1870’erne. En kendt keramiker fra Næstved, Peder Rasmussen, der er specialist i glasurer, fik til opgave at genskabe glasuren på de mursten, der fremover er placeret over den nye hovedindgang – det såkaldte tympanonfelt.

Over hovedindgangen

De smukt glaserede mursten er sat i tre korsformede figurer over indgangen. Korset er et helt centralt kristent symbol, der står for troen, Kristus, der døde for menneskets synder og opstandelsens under.

Når man ser tre kors sammen, som over indgangen til Sorø Klosterkirke, symboliserer det de tre kors på Golgata, hvor to røvere blev korsfæstet sammen med Jesus. Ifølge evangelisten Lukas hånede den ene røver Jesus, men den anden troede på ham og sagde: “Husk mig, når du kommer i dit rige.” Og Jesus sagde: “Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” (Lukas 23, 39-43)

Så i fremtiden går man ind under de tre kors på Golgata, som påmindelse om den centrale værdi i kristendommen; kærlighed og tilgivelse, og at kirken kan repræsentere en del af vejen til paradis.

Hvorfor er indgangen ændret?

Hvorfor er indgangen ændret?
Hvorfor er indgangen ændret?

Det har i mange år været et ønske at få et brude- og dåbsværelse samt et depotrum til ekstra stole og rengøringsudstyr. Brude, der får lagt de sidste folder i kjolen på plads, eller småbørn i dåbskjoler, der venter på at blive døbt, har ikke haft deres eget rum, men har “gemt” sig i Søndre Sideskib.

Skulle man bruge et toilet, så var det på tværs af forhallen ovre i handicaptoilettet i Nordre sideskib, også kaldet “sukkerknalden”, pga sin karakteristiske form.

Nu er der så kommet et brude- og dåbsværelse og et nyt toilet (også til handicappede) og et længe ønsket depot til ekstra stole og rengøringsudstyr. Så den nye indgang løser en masse af de problemer, der er i nutiden.

Hvorfor er vinduerne ikke ført helt ned?

Inden man går i gang med en omfattende restaurering af sådan et projekt, foretager restaureringsarkitekterne grundige historiske og arkæologiske undersøgelser. Når byggearbejdet går i gang, skal udhugninger i murværket og i gulvene overvåges af Nationalmuseet.

Oprindeligt ønskede arkitekterne at forlænge vinduerne. Man vidste fra opmålingstegninger fra 1933-35, at de rundbuede vinduer i vestgavlen havde gået længere ned på et tidligere tidspunkt, formodentlig i 1300-tallet.

Et nødvendigt nej, viste det sig

Nationalmuseet overvågede udhugningen af huller til forlængelsen af vinduerne, men måtte stoppe processen. Gemt inde i murværket var der blandt andet materialer fra 1300-tallet, der så meget anderledes ud end forventet. Der var ingen fine sten, men kun groft tilhuggede mursten og et tykt lag gråt pudslag, som ikke måtte fjernes for Nationalmuseet. Hvis de havde sagt ja til at fjerne pudslaget, så havde man stået med nogle groft tilhuggede mursten, der ikke kunne danne ramme omkring et nyt vindue, og man havde haft et problem, der var vanskeligt at løse.

I stedet blev de to forlængelser fra 1300-tallet markeret med hver sin niche. Det er naturligt, at mange tænker: hvorfor mure noget til, der lige er blevet lukket op? Men det er netop for at give en mere harmonisk facade og vise det udtryk, kirken havde i middelalderen. Nationalmuseet sagde nej til at forlænge selve vinduerne, men ja tak til at markere 1300-tals-længden af vinduerne.

Hvor bliver brudeparret, dåbsbarnet og konfirmanderne fotograferet i fremtiden?

I fremtiden er der flere fotomuligheder.

Den nye hovedindgang i vestgavlen på Nordre Sideskib, under den smukke indgang med de tre Golgata kors er en naturlig mulighed. Der vil være sol om eftermiddagen. Belægningen er brosten, der kan give udfordringer for høje hæle – men samtidig er smukt og blødt at se på.

Foran den nye dør i sydfacaden ud til Fratergården. Der er smukt, lunt også en kold dag, og der er dejligt læ for blæsten. I Fratergården er der også den smukke brønd. Og dem med høje hæle vil nok sætte pris på fliserne.

Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.
Yderligere information findes under Cookies
Ok