Frederik V's Ridehus

Teksten er skrevet af lektor Allan Rosengren

Til et ridderligt akademi hører et ridehus! Sådan tænkte Frederik V (og hans rådgivere!), og derfor blev der for nordenden af Store Plads bygget et gulkalket ridehus flankeret af to stalde, da Frederik den V’s Akademi blev etableret i midten af 1700-tallet. Ludvig Holberg havde doneret sin formue til dette akademi og også i detaljer beskrevet dets faglige indretning: Teologi skulle stadig dyrkes, men det afgørende nye i forhold til konkurrenten, Universitetet i København, var vægtlægningen på de fire områder: jura, statsvidenskab, matematik & filosofi, historie & veltalenhed. Derudover skulle der undervises i moderne sprog, tysk og fransk, samt i de adelige kunster: fægtning, dans og musik - og så altså ridning.

Det var kongens hofbygmester, Lauritz de Thurah, der fik overdraget opgaven med at omskabe de gamle klosterbygninger, der siden Frederik II’s tid havde været brugt til skole og under Christian IV også til akademisk undervisning, til et prægtigt barok-anlæg. Han overdrog dog tidligt opgaven til sin gode ven, Holger Rosenkrantz, men har været med til at præge projektet. Rosenkrantz lavede et udkast til ridehus i stil med professorboligerne (som vi i dag kender som Ingemanns og Molbechs huse) med rustikpilastre og mansardtag, men kongen syntes, det var for dyrt, og først det tredje, mere skrabede projekt blev godtaget. Dette ridehus ses på kobberstikket fra Frederik V’s besøg i Sorø 1749 - og selv med de fornemme besøgende på billedet kan man godt se, at det ikke har været nogen prangende bygning. Gammelsoraneren, professor William Norvin omtaler den i 1931 som ”den gamle kedelige Kasse … som den ældre Generation endnu kan mindes” (Sorø II, side 279-280).
Kongen donerede 3-4 af sine egne skoleheste til Akademiet og sørgede for, at der blev ansat en berider foruden tre staldkarle til de i alt ca. tyve heste, der var til disposition til akademisterne. Så det var gyldne tider for Akademiet: Et barokslot og -anlæg til en moderne og konkurrencedygtig undervisning ved headhuntede professorer - og alt hvad dertil hører helt ned til ridehuset.
Det har været en bekostelig affære at drive alt dette. Universitetet i København lancerede en særlig juridisk-statsvidenskabelig uddannelse, der efterhånden udkonkurrerede Sorø.
Denne deroute afspejles også i ridehusets historie. Omkring 1765 var der kun otte heste tilbage: De tre af hestene var over 20 år, en var 18 år, 2 var 14 år og kun 2 var i god og brugbar stand. Og tre staldkarle var reduceret til to. På alle andre områder gik det også tilbage, og den sidste student forlod Sorø i midten af 1790’erne.
Den store brand i 1813 sætter punktum for denne del af akademiernes historie. Her raseres hovedbygningen fuldstændig, og det kan man læse om i juni-nummeret af Phønix 2013. De to professorboliger og så ridehuset med tilhørende staldbygninger er de bygninger, der er tilbage fra Frederik V’s Akademi.

En ny begyndelse

Danmark indførte som det første land i verden gymnastik som fag. Det skete ved Almueskoleloven fra 1814. Derfor var det også naturligt, at gymnastik var et af fagene, da skolen genåbnede i 1822, sammen med sprogfagene tysk, fransk og engelsk i stedet for hebraisk. Man var fremsynet og dristig!
Ridning og Ridehuset kom ikke til at spille nogen større rolle ved det Akademi, som Frederik VI indviede i 1827. Den vestre længe, det nuværende omklædningsrum, blev indrettet til gymnastiksal, indtil Ridehuset i 1883 blev ombygget til en for datidens forhold meget stor og flot gymnastiksal. En nyansættelse og øgede bevillinger til faget gjorde, at man snart kunne introducere den nye svensk-inspirerede gymnastik til afløsning for den tidligere tysk-inspirerede. Igen gjorde skolen sig gældende som et frontløbergymnasium.
Dekorationsmaler Freimann malede frisen af skjolde inde i gymnastiksalen, formentlig inspireret af Klosterkirkens skjoldfrise, som blev (hårdhændet) restaureret af Kornerup i den periode. Men i tidens ånd er det det nationale og historiske, der er temaerne for gymnastiksalen. Det er gjort i en bevidst komposition, hvor de soranske motiver på sydvæggen er modstillet de dansk-norsk-svenske nationale symboler (dvs. det historiske Stor-Danmark!) på nordvæggen. Det er ikke kun kroppen, men også ånden, der skal trænes og dannes i disse omgivelser!
Til idrættens historie på Sorø Akademi hører også, at den første cricketkamp mellem to danske hold blev udkæmpet på Store Plads i 1866, den første fodbold i Danmark (medbragt fra England af en elev) blev slidt op ligeledes på Store Plads i 1878. I 1970 blev det store idrætsanlæg ved enden af Søgade indviet og i 1985 idrætshallen.

Fremtiden

Frederik V’s Ridehus - den nuværende gymnastiksal - vil nok også i fremtiden blive brugt som gymnastiksal, selv om den slet ikke er tilstrækkelig til de forhold, faget idræt har brug for i dag. Da jeg var elev på skolen i begyndelsen af 80’erne blev den brugt til fester (de såkaldte Sokkeballer), men den slags fester er for længst rykket over i idrætshallen. I år har gymnastiksalen dannet ramme om en meget vellykket fernisering med værker af billedkunstelever og levende musik ved musikelever.
Men hvad med fremtiden? Måske kunne man etablere en fægteklub, hvis der er interesse for det. Der har været fægtet for nogle år siden under ledelse af en fægteinstruktør udefra.
Til et moderne gymnasium af vores skoles format og skønhed hører idræt af et vist format og skønhed, fx cricket og fægtning!