Velkommen til Stiftelsen Sorø Akademis netbutik
Her kan man finde de ydelser som vi tilbyder til brug i vore skove og søer.
* Vær opmærksom på at navn og adresse, samt e-mail skal fremgå i bestillingen (slutformular).
Der kan kun laves én bestilling pr. ridetegn/fotokort/bådret/mountainbikekort - VIGTIGT - se vejledning nedenfor.
Hvilke søer gælder bådretten til?
Der udstedes bådret til henh. Sorø Sø og Tuel Sø.
Bådret gælder ikke til Pedersborg Sø. Det er derfor ikke tilladt at benytte kano, kajak og Paddle Board/SUP-board på Pedersborg Sø.
Vejledning
Netbutikken skal gøre det nemt at forny ridetegn til Stiftelsens skove, dagsgæstekort til mountainbikebanerne, samt bådretten til henholdvis Sorø Sø og Tuel Sø. Som noget nyt skal man også indløse et fotokort, hvis man benytter Akademihaven og Stiftelsens skove til fotoopgaver.
Kvitteringerne for de enkelte køb fungerer som tilladelse til h.h.v. ridning og mountainbikekørsel, fotoopgaver samt dagskort til sejllads*, og skal derfor printes ud og SKAL forevises på forlangende sammen med gyldig legitimation. Det betyder at man kun kan bestille en type vare ad gangen.
Altså man skal bestille og betale pr. vare.
*(gælder ikke ved fornyelse af årskort til bådret, hvor der fremsendes nyt klistermærke).
Bemærk! Hvis en rytter bliver stoppet og har glemt sit ridetegn, forbeholder vi os ret til at opkræve for et dagsgæstekort på stedet.
Du har også mulighed for at lægge din kvittering ind som et dokument på din mobiltelefon – dvs. at du skal kunne fremvise din kvittering, selv om der ikke er netdækning på din mobil, der hvor du færdes.
Du SKAL medbringe gyldig legitimation i form af sygesikringskort eller kørekort. Legitimationen må gerne scannes ind på mobiltelefonen, men SKAL være tydelig.
MobilePay
Bemærk! Nyt MobilePay nummer 607490
Du har også mulighed for at betale med MobilePay. Det gælder for ridetegn (årskort og dagsgæstekort); fotokort; dagsgæstekort til bådret, samt dagsgæstekort til mountainbike.
Priser:
- Årskort for ryttere over 18 år koster 1.100 kr., og for ryttere under 18 år 550 kr.
- Et dagsgæstekort koster 125 kr. for ryttere over 18 år og 80 kr. for ryttere under 18 år
- Et dagsgæstekort til båd koster 100 kr.
- Et dagsgæstekort til mountainbike koster 85 kr.
- Et fotokort koster 1.275 kr. (inkl. moms)
(Bådret – årskort skal stadig bestilles via hjemmesiden eller ved henvendelse til Stiftelsen Sorø Akademi – læs nærmere her).
Har en fotograf brug for mere end et fotokort, bedes man rette henvendelse til Stiftelsen Sorø Akademi.
Ved betaling med MobilePay til Stiftelsen Sorø Akademi skal du benytte tlf. 607490.
Kvittering for købet SKAL kunne fremvises. Du kan lægge den ind som et dokument på din mobiltelefon – dvs. at du skal kunne fremvise din kvittering, selv om der ikke er netdækning på din mobil, der hvor du færdes. Husk også at medbringe gyldig legitimation i form af sygesikringskort eller kørekort. Legitimationen må gerne scannes ind på mobiltelefonen, men SKAL være tydelig.
Bemærk, at hvis du benytter MobilePay, får vi ikke registreret din emailadresse, og kan derfor ikke sende påmindelse ud, når det er tid til at forny ridetegn for kommende år.
Har man ikke mulighed for at bestille og betale via internettet eller MobilePay, bedes man kontakte Stiftelsen Sorø Akademi på telefon: 57 82 01 35 mellem kl. 9 og 14.
Varetyper
Ridetegn
Det er muligt at forny årskort, samt købe dagsgæstekort via netbutikken. Der gælder forskellige regler for ridning i skovene - læs mere her.
Kortene gælder både ved ridning og kørsel med hestevogn i skovene.
Årskortene gælder for 1 år ad gangen, dvs. fra betalingsdato og et år frem.
Der er forskellige priser alt efter alder, og hvis man er medlem af en lokal rideklub. Desuden skal det bemærkes at man ved kørsel med hestevogn kun kan købe årskort eller dagsgæstekort over 18 år.
Når man har bestilt sit årskort eller dagsgæstekort, skal man printe kvitteringsdelen ud. Denne gælder som bevis, og skal derfor medbringes ved ridning/kørsel i skovene og SKAL forevises på forlangende sammen med gyldig legitimation.
Bemærk! Hvis en rytter bliver stoppet og har glemt sit ridetegn, forbeholder vi os ret til at opkræve for et dagsgæstekort på stedet.
Også her har du mulighed for at lægge din kvittering ind som et dokument på din mobiltelefon - se mere i teksten på denne side oven over "Varetyper".
Mountainbikekørsel
I netbutikken er det kun muligt at løse dagsgæstekort. Ønsker du permanent mulighed for kørsel på de to ruter i henholdsvis Grydebjerg Skov og Bromme Plantage SKAL du indmelde dig i henholdsvis Slagelse Mountainbikeklub (www.slagelsemtb.dk) eller Sorø Bicycle Klub (http://sorø-bc.dk/).
Bemærk: Dagsgæstekortet gælder til begge skove, men du skal selv sikre dig, at ruterne er ledige den pågældende dag ved at tjekke de to klubbers hjemmesider.
Når man har bestilt sit dagsgæstekort, skal man printe kvitteringsdelen ud. Denne gælder som bevis, og skal derfor medbringes ved kørsel i skovene og SKAL forevises på forlangende sammen med gyldig legitimation.
Også her har du mulighed for at lægge din kvittering ind som et dokument på din mobiltelefon - se mere i teksten på denne side oven over "Varetyper".
Bådret
Hvis man allerede har erhvervet bådret til en af Stiftelsens søer, er det muligt fremover at forny sin bådret via netbutikken.
Man skal angive hvilken sø man ønsker bådret til - Sorø Sø eller Tuel Sø, samt det bådnummer, man har fået tildelt..
Når betaling er modtaget vil Stiftelsen fremsende et nyt klistermærke, for den nye periode. Bådretten gælder for 1 år ad gangen (sæson: 1. april - 31. marts).
Hvis det er første gang man skal erhverve bådret, SKAL man henvende sig til Stiftelsen enten via e-mail: ssa@stiftsor.dk, eller på telefon: 57 82 01 35, for at få oplyst et nummer for bådplads.
Regler for bådhold i henholdsvis Sorø Sø og Tuel Sø kan læses her.
Via netbutikken er det også muligt at bestille dagsgæstekort til bådret til enten Sorø Sø eller Tuel Sø. Ved bestilling skal det angives hvor mange både man skal bruge gæstekort til.
Fotokort
Hvis man ønsker at benytte Akademihaven eller Stiftelsens skove som location ved fotoopgaver i professionelt øjemed, skal man indløse et fotokort, som gælder for et år ad gangen. Dette fotokort giver ikke tilladelse til kørsel i Akademihaven eller i Stiftelsens skove.
Droneflyvning til kommerciel brug kræver også indløsning af fotokort. Fotokort koster 1.275 inkl. moms, og bestilles via vores Netbutik.
Når man har bestilt sit årskort, skal man printe kvitteringsdelen ud. Denne gælder som bevis, og skal derfor medbringes ved fotoopgaver i Akademihaven og i skovene og SKAL forevises på forlangende sammen med gyldig legitimation.
Også her har du mulighed for at lægge din kvittering ind som et dokument på din mobiltelefon - se mere i teksten på denne side oven over "Varetyper".
Leverings- og handelsbetingelser
Klik her og læs mere: https://www.stiftsor.dk/leverings-og-handelsbetingelser/