BurgerBurgerCloseClose
ShoppingcartShoppingcartIndkøbskurv

Sorø Klosterkirke

Sorø Klosterkirke

Sorø Klosterkirke er en af de største middelalderkirker i Danmark. Den er bygget i sidste del af 1100-tallet, og er et af de første teglstensbyggerier herhjemme. Kirken var en del af Mariaklostret i Sorø, som Cistercienserne opførte tilskyndet og støttet af biskop Absalon og den øvrige Hvideslægt.

I en lang årrække var kirkens officielle navn Sorø Kirke. I 1999 besluttede ejeren og de forskellige tilhørende instanser at genindføre som kirkens officielle navn, det der karakteriserer dens oprindelige tilhørsforhold, nemlig Sorø Klosterkirke.

Gravsat i kirken er bl.a. tre danske konger, Christoffer II, Valdemar Atterdag og Oluf, biskop Absalon selv samt digteren Ludvig Holberg. Kirkens indre rummer et væld af arkitektoniske detaljer, og har et rigt inventar udført i bruskbarok.

Klosterkirken rummer et fornemt orgel, som med sit enestående klangbillede betragtes som et af landets bedste. Der afholdes jævnligt koncerter i kirken. Sorø Internationale Musikfestival afholder således en koncertrække i sommermånederne, hvor internationalt kendte musikere - solister og ensembler medvirker sammen med kirkens kor og organist.

Sorø Klosterkirke, Fraterbrønden foran Akademiets hovedbygning, klosterporten mod byen, foruden en rest af klosterringmuren bag alumnaterne er i dag vægtige vidnesbyrd om det engang mægtige middelalderlige kloster.

Åbningstid og adgang

  • Kirken er åben alle dage kl. 9-17
  • Gratis adgang
  • Kirken er lukket for besøgende ved kirkelige handlinger.

Henvendelser vedr. kirkelige handlinger rettes til Sorø Sogn.

Hjemmeside med forklaringer på de forskellige latinske indskrifter i kirken

Ud over de tre videoer har lektor Allan Rosengren også gennemgået mange af de latinske indskrifter i kirken og samlet dem på en hjemmeside cils.dk. Her kan man se indskrifterne oversat til dansk og høre dem læst op.

Se f.eks. bueteksten over Absalons hoved på hans gravsten på gravpladsen bagved kirkens alter:

På latin står der:
Absalo(n) · hoc · tegitur · lundensis · marmo(re) · p(ræ)sul ·
Det betyder:
Absalon, den lundensiske ærkebiskop, dækkes af denne marmorsten

Hjemmeside med forklaringer på de forskellige latinske indskrifter i kirken

Sorø Klosterkirke på Google Street View

Sorø Klosterkirke er nu offentliggjort på Google Street View, og kan besøges ved at klikke på billedet her:

Sorø Klosterkirke på Google Street View

Stiftelsen har finansieret produktion af tre videoer, hvor lektor ved Sorø Akademi Allan Rosengren fortæller om kirkens historie, udsmykning mv.

Stiftelsen har finansieret produktion af tre videoer, hvor lektor ved Sorø Akademi Allan Rosengren fortæller om kirkens historie, udsmykning mv.

Her kan du høre om hvordan Sorø Klosterkirke så ud i middelalderen.

Sorø Klosterkirke

Mange kendte historiske personer er begravet i kirken.

Sorø Klosterkirke

I denne video fortæller Allan Rosengren om Skjoldefrisen i Sorø Klosterkirke.