Saxos Celle
Teksten er skrevet af lektor Per Højland.
Myten om, at Saxo skulle have skrevet sin Danmarkshistorie ”Gesta Danorum” (Danernes bedrifter) i Sorø, stammer fra forfatteren B. S. Ingemann, der i sin historiske roman ”Valdemar Seier” (1826) benytter sin kunstneriske frihed til at placere Saxo der: "Fra et lille afrundet Cellevindue i den sydlige Fløi af Klosterbygningen i Sorøe skinnede en stjernelys Efteraarsnat i Aaret 1204 en stille eenlig Lampe gjennem de halvafbladede Linde ud paa Søen. Indenfor i den høie hvælvede Bispestue, som den kaldtes, sad i en sort Læderstol ved et i Muren fastnaglet Eegebord en ærværdig hvidskjægget Olding med en stor Pergamentscodex for sig ... Den ærværdige Gamle var Saxo Grammaticus. Som Erkebisp Absalons Haandskriver og uadskillelige Ven, havde han for tre Aar siden lukket denne ædle Herres Øine paa Sorøe Kloster, og siden havde han sjelden forladt den Celle, hvor han havde hørt de sidste uforglemmelige Ord af Absalons Mund. Han havde vel egentlig hjemme ved Domcapitlet i Roskild, men havde en særdeles Kjærlighed til Sorøe Kloster, hvor han ofte tilforn havde opholdt sig, og hvor han nu, med sin nye Herre Bisp Peder Sunesøns Tilladelse, forblev som Gjest, medens han lagde den sidste Haand paa sin mærkværdige Danmarks Historie"..
Vi ved ikke meget om Saxo ud over, at han var ansat som skriver (sekretær) ved ærkebispehoffet i Lund med den opgave at skulle skrive Danmarks historie, men intet om, hvor han har skrevet den. Det er da også nærliggende at antage, at han har skrevet danmarkshistorien i Lund og ikke i Sorø. Og at han, hvis han endelig har skrevet sit værk i Sorø, har gjort det i selve klosteret, som Ingemann skriver. Men da klosteret var revet ned efter branden i 1813 og erstattet af Hovedbygningen, der var spritny, da Ingemann var lektor på Sorø Akademi, må det være derfor, at man i eftertiden har placeret Saxo i Klosterporten, der ud over kirken var den eneste bevarede bygning fra klostertiden. En skrøne, som vi for øvrigt i Sorø stadig markedsfører byen med i turistøjemed – også selv om vi ved, at den nok ikke holder vand.
”Saxos Celle” var sandsynligvis et portkapel indviet til Jomfru Maria, som det var tilfældet i andre Cistercienserklostre. Det er et smukt rum bestående af fire hvælvsektioner, der mødes i en midtersøjle. Rummet blev kraftig restaureret i slutningen af 1800-tallet og de oprindelige teglsten erstattet af nye. Det gælder dog ikke en del af teglstenene i midtersøjlen, der er oprindelige riflede teglsten og ikke formsten. I dag er det tidligere portkapel kontor for den kostlærer, der bor i Klosterporten.
Siden klostertiden har ”Saxos Celle” været brugt til flere forskellige formål. Sidste anvendelse, før den blev en del af tjenesteboligen, var som magasin for levn fra klostertiden, der ikke kunne findes plads til i Nationalmuseet. Samlingen bestod dels af træskærerarbejder primært fra kirker i Sorø Kommune, der tidligere ejedes af Stiftelsen Sorø Akademi og dels af forskellige former for teglsten fra klosterbygningerne. Førstnævnte samling af træskærerarbejder indgår nu i Sorø Kunstmuseums middelalderafdeling og sidstnævnte er i en nylig fin opsætning placeret i kælderen under Rektorgården.
