Historie

Kloster
 
Sorø omtales tidligt som en ø omgivet af søer og skove - Sor-øen. Her grundlagde Ærkebiskop Absalons far Asser Rig et kloster, der ikke fik den store succes. I 1161 hentede Absalon cisterciensere fra Esrum. Herefter oplevede klosteret i Sorø en lang og blomstrende periode. Stiftelsen har derved sit oprindelige udspring i Danmarks og Nordens rigeste klostergods.
 
 
Kostskole
 
Efter reformationen i 1536 overtog kronen godset, der i 1586 - af Kong Frederik den Anden - blev overdraget en Stiftelse som grundlag for en kostskole for 30 adelige drenge og 30 ikke adelige drenge.
 

Uddannelse i statskundskab

I 1623 grundlagde Kristian den Fjerde et adeligt akademi for unge adelsmænd, der her kunne få uddannelse i statskundskab.
Akademiet skulle være et alternativ til kostbare udenlandsrejser. Svenskekrigene forarmede godset, og akademiet ophørte 1665. Skolen fortsatte til 1737.

Frederik den Femte grundlagde et nyt akademi i 1747 og der blev opført passende bygninger med Thura som arkitekt. Akademiet havde i denne periode økonomiske problemer, der dog blev afhjulpet da skuespilforfatteren Ludvig Holberg overdrog sit jordegods til Stiftelsen.


Branden i 1813

Holberg blev ved denne lejlighed udnævnt til baron. På trods af denne store donation måtte akademi-driften opgives i 1798. Bygningerne brændte 1813 - kun to pavillioner af Thuras barokbygning er bevaret - de to gule huse på siden af den nuværende
hovedbygning.
 
 
Klosterkirken

Klosterkirken - 1160-1180 - overlevede heldigvis også, og står som den tredjelængste middelalderkirke i Danmark (et af de første bygningsværker i tegl). Kirken var oprindelig nordfløj i klosterkomplekset, der nu er forsvundet.
Frederik den Sjette genoprettede skolen og supplerede med et "akademi", der dog aldrig fik den tiltænkte succes. 1849 nedlagdes akademiet. Skolen fortsatte som kostskole. I 1827 indviedes den eksisterende hovedbygning tegnet af Peder Malling.
 
 
Sorø Akademis Skole
 

Sorø Akademis Skole var drengeskole frem til begyndelsen af forrige århundrede. De første piger blev studenter år 1910. I dag er kostafdelingen både for piger og drenge - totalt ca. 140 elever. Dagelever har også adgang til skolen, der i alt har 590 elever på gymnasieniveau.

Økonomisk er Stiftelsen pålagt store byrder op gennem historien. F.eks. er store dele af Universitetet i Kristiania (Oslo) opført for penge fra Stiftelsen. Der er gennemført frasalg af gods f.eks. ved lovdekret i midten af det nittende århundrede. Pengene er af staten overført til andre formål, og Stiftelsens erhvervsgrundlag løbende reduceret.

Indtil 1958 kunne det gamle klostergods betale alle skolens driftsudgifter, men på dette tidspunkt begyndte udgifterne til almindelig skolepligt og drift af Akademiet at overstige Stiftelsens muligheder hvorefter det aftaltes at Sorø Akademis Skole driftsmæssigt til staten.

Stiftelsen ejer bygninger og fysiske anlæg på Akademigrunden. Bygninger til Skolen stilles vederlagsfrit til rådighed af Stiftelsen. Nybyggeri forestås af Stiftelsen - i de seneste år er gennemført byggeprogram for mere end kr. 40 mio. betalt af Stiftelsen. Omgivelserne vedligeholdes af Stiftelsen, der også yder andre tilskud til skolen.